Glemt log på?   Registrer  

Historie

Historie. Den 1. december 1932 stiftede den unge præstedatter Agnethe Pommerencke en børnehave til 40 børn i 2 små lejligheder på Næsbyholmvej 14B, der stod ikker nogen organisation bag hende, og på daværende tidspunkt fik man ikke hjælp fra kommunen. Børnehaven havde ikke nogen legeplads, men også dette klarede frk. Pommerencke. Hun gik over på Herbergvejen, satte 4 pinde i jorden og trak snore imellem, og vips havde børnehaven en legeplads.

Frk. Pommerencke gik på pension, blev børnehaven til "Menighedsbørnehaven Parkhøj".

I 2001 udvidede vi børnehavens indeareal med en ekstra toværelses lejlighed, og i løbet af 2002 og 2003 er hele børnehaven gennemgribende moderniseret, så den nu fremstår som en lys, venlig og moderne institution. I 2006 afgik børnehavens stifter ved døde, 102 år gammel.

Børnehaven er fortsat en menighedsbørnehave tilknyttet Grøndalskirken og medlem af paraplyorganisationen Børneringen. Vi er menighedsbørnehave og det betyder at vi går i kirke til børnegudstejenste 4 gange om året.

 I august 2016 fusionerede børnehaven med Skovtrolden. Skovtrolden består af 2 busser med plads til 12 børn og 2 voksne i hver og et nyrenoveret Skovhus nær Ølsted. Skovhuset ligger på en stor naturgrund op ad skoven.