Glemt log på?   Registrer  

Fyrtøjsinstitution

FYRTÅRNS-INSTITUTIONER - Fortællinger fra praksis

Erfaringer fra daginstitutioner med særlig fokus på natur og udeliv.

37 unikke fortællinger fra praksis om dagligdagen i institutioner fra hele landet, der har særligt fokus på natur og udeliv i deres praksis året rundt. Det er hvad Kom med ud projektet i Center for børn og natur præsenterer.

De 37 fortællinger er blevet udarbejdet i et tæt samarbejde mellem medarbejdere i Kom med ud projektet og de udvalgte fyrtårnsinstitutioner. Institutionerne er udvalgt blandt de institutioner, der kommer allermest ud i dag­ligdagen, som I som institution selv har bidraget til at finde ud af, ved at besvare et spørgeskema fra Kom med ud i første halvdel af 2018.

Alle fortællinger fra fyrtårnsinstitutioner er tilgængelige på Danmarkskortet. Det finder du ved at følge linket her: www.boernognatur.dk/projekter/kom-med-ud/fyrtaarnsinstitutioner/

Samtidig med enkeltfortællingerne er vi stolte af også at kunne præsentere en samlet publikation om fortællingerne fra praksis. Denne kan du downloade her:

www.boernognatur.dk/dokumenter/fyrtaarnsinstitutioner.pdf

For mere information om projekt Kom med ud og de 37 fortællinger, kontakt:

-        Brian Lassen, lektor og forskningsmedarbejder, VIA University College: Tlf. 87 55 35 93 og e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

-        Dorte Stokholm, lektor og forskningsmedarbejder, VIA University College:  Tlf. 87 55 35 47 og e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Primære pointer fra de 37 fortællinger

I den samlede publikation fremhæves det:

-        At Pædagogisk arbejde i naturen fungerer bedst, når det støttes helhjertet af en ledelse, der gennem opbak­ning og jævnlige møder og diskussioner sikrer udvik­ling inden for området

-        Arbejdet i grønne omgivelser støttes gennem strate­giske ansættelser af pædagoger med lyst til at bruge en del af dagen udenfor.

-        Leg, fantasi, sprog, social og personlig udvikling, be­vægelse, natur, æstetiske udfoldelser og håndværk kan gøres til genstand for pædagogisk ar­bejde og refleksioner i forbindelse med inddragelse af uderummet.

-         Institutioner kan lette pædagogisk arbejde i naturen gennem faste rutiner, prioritering af jævnlige ture og en logistik, der gør det let at komme ud og at være ude.

-         Mange institutioner har potentiale til at skabe gode grønne omgivelser på deres udearealer, som kan gavne børns helhedsmæssige udvikling.

-        Pædagoger kan overvinde barrierer som transport, at børn skal sove, mens de er på tur, dårligt vejr og spis­ning på tur, hvis strukturerne omkring pædagogerne støtter dette arbejde.

-        Fantasifuld og utraditionel inddragelse af et lokalom­rådes muligheder i form af lejede kolonihaver, aftaler om brug (eller leje) af skove eller parker og private om­råder kan lette mulighederne for pædagogers arbejde i grønne omgivelser.

De udvalgte institutioner er forskel­lige i forhold til antal børn, børnenes socioøkonomiske baggrund, antal medarbejdere i institutionerne, geogra­fisk placering, værdier, særlige fokusområder mv. I ud­vælgelsen er bevidst udvalgt både institutioner, der opfatter sig som naturinstitutioner, og institutioner, der ikke gør, for at få en så mangfoldig gruppe af fyrtårnsinsti­tutioner som muligt.

Om projekt Kom med ud

Publikationen Fyrtårnsinstitutioner – Fortællinger fra praksis og de 37 fortællinger er en del af projektet Kom med ud under Center for Børn og Natur og støttet af Nordea‐fonden. Tidligere er udgivet resultater fra kortlægningen af børns færden i naturen i daginstitutioner samt forskningsoversigten Betydningen af dagtilbudsarbejde med børn i naturen.

Begge udgivelser kan du finde på hjemmesiden for center for børn og natur under projektet som du finder et link til her: www.boernognatur.dk/projekter/kom-med-ud/